KFUM-Spejderne er et spejderkorps med omkring 29.000 medlemmer i hele Danmark. De fleste af er børn og unge, og en mindre del er voksne ledere. 

Vores spejderarbejde er primært rettet mod børn og unge, som vi ønsker at støtte i at blive selvstændige, ærlige, demokratiske og ansvarlige voksne, der har respekt for deres omverden og naturen.

Sammen rykker vi verden - med vilje

KFUM-Spejderne giver børn og unge mod til sammen at tage ansvar for en bedre verden. 

Det gør vi ved at udvikle værdifulde kompetencer og skabe meningsfulde fællesskaber med liv og begejstring, som er attraktive for flere børn og unge.  

Det betyder, at den enkelte spejder føler sig stolt over og anerkendt for at gøre en forskel.

Vi er en bevægelse, der er åbne for alle uden hensyn til oprindelse eller tro, og uden tilknytning til partipolitik. Det gælder for alle spejdere, at de er frivillige, og det betyder, at det alene er lysten der driver værket. Det betyder også, at ingen ledere får løn for deres indsats.